Tekniker til procesindustrien
Tekniker til procesindustrien – har du viljen, så har vi vejen
Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed med vind i sejlene, hvor du får:
- en fleksibel hverdag med plads til at planlægge, så der også er tid til fritid?
- indflydelse på virksomhedens videre udvikling?
- rig mulighed for at lære nye ting, fx gennem specialisering eller kurser?
Vi har masser at lave, så du kan byde ind på de ting, der interesserer dig mest. Her er hierarkiet fladt, og det vi skaber, skaber vi sammen
fortæller ejer Rasmus Daugaard Sørensen.
DA-TEK – en ny, innovativ virksomhed med vind i sejlene
26 gode kolleger står klar til at byde dig velkommen. Sammen udgør vi en autoriseret installationsvirksomhed i Vejle og leverer professionelle el-løsninger til vores industri og erhvervskunder.
Vi har en stor berøringsflade og erfaring med industrielle installationer, bl.a. fødevarevirksomheder, maskinbyggere, procesanlæg og produktionsvirksomheder.
Hos os støtter vi hinanden, og en af vores vigtige værdier er, at der skal være plads til at have et familieliv. Fungerer det ikke hjemme, fungerer det heller ikke på arbejde
forklarer Rasmus.
Derfor går vi også op i det sociale. Fra at kunne snuppe en sodavand, en øl eller et slag pool med kollegerne til ture, hvor vores familier er med.
Et job, der passer til dine færdigheder
I hverdagen er vi både rådgivende og udførende i vores arbejde. Afhængig af netop dine færdigheder kan du derfor gå flere veje i forhold til både opgaver og profil. På den måde går du aldrig død i dit job.
- Du kan fx gå servicevejen, hvor du møder ind på pladsen og indgår i driften, så produktionen holdes i gang.
- Du kan også gå projektvejen, hvor du indgår i forskellige projekter omkring installation af industrimateriel.
Fælles for alle veje er, at du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier. Du får også en god portion kundekontakt, hvor du giver hjælp og input til design af løsninger. Du er flere dage på samme opgave, og du får selvfølgelig firmabil.
Elektriker eller automatiktekniker med styr på styringer
Vi leder efter dig, der byder ind, så vi udvikler virksomheden sammen. Og så er du god til at tage ansvar og tænke i mulige løsninger, når du er ude hos kunderne
slutter Rasmus, som forestiller sig, at du:
- enten er elektriker eller automatiktekniker – du kan både være nyuddannet eller have erfaring
- har erfaring med industri/PLC
- taler flydende dansk
Der vil også være mulighed for rejsearbejde og en del udlæggerdage.